Format: Dias Dato / Date: Maleriet ca. 1672, avfotograferingen ukjent Kunstner / Artist: Abraham Wuchters (1608 - 1682) Fotograf / Photographer: Byantikvaren Sted / Place: Frederiksborg slott, Hillerød, Danmark

Wikipedia: Peder Schumacher Griffenfeld (1635 - 1699) Store Norske Leksikon: Peder Schumacher Griffenfeld (1635 - 1699) Dansk biografisk Lexikon: Peder Schumacher Griffenfeld (1635 - 1699)

Wikipedia: Ulrik Fredrik Gyldenløve (1638 - 1704) Wikipedia: Den Skånske krig (1675 - 1679)

Wikipedia: Abraham Wuchters (1608 - 1682) Salmonsens konversationsleksikon: Abraham Wuchters (1608 - 1682)

Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim Arkivreferanse / Archive reference: Byantikvarens lysbildesamling - A3.S3.B044

Om kunstneren Abraham Wuchters:

Wuchters [hollandsk 'vøktərs], Abraham, hollandsk Maler og Kobberstikker, f. i Holland, vistnok Amsterdam, mellem 1610—15, d. i Kjøbenhavn 1682 (begravet i Sorø). 1638 blev han indkaldt til Danmark. Af hans Kunsts Karakter her (den skiftede iøvrigt med Tiden Stil) slutter man sig til hans Læremestre (som man ikke kender) i hans Hjemland: de utrechtske Caravaggio-Efterlignere og den flamske Skole. Han malede flere Portrætter af Christian IV (nogle i Frederiksborg-Museet, saaledes det fremragende fra Leonora Christines Bo, c. 1638, og Brystbilledet, erhvervet 1921 fra Hofmuseet i Wien; et paa Grippsholm Slot), og Kongen viste yderligere sin Naade mod ham ved 1639 at gøre ham til Lærer i »Ridsen«, Tegning og Arkitektur ved Sorø Akademi, ved 1640 at give ham Eneret paa Gengivelsen i Kobber af Kongens Portræt (en Eneret, der gentoges ved senere Portrætter af den kgl. Familie), ved at lade ham rejse udenlands og ved 1645 at lade ham male sine Sønner. Billedet af Hans Ulrik Gyldenløve, der betegnes som fortrinligt, gik op i Luer ved Slotsbranden 1859; det store Portræt af Ulrik Christian Gyldenløve (c. 1645, nu i Kunstmuseet i Kbhvn) viser hans Kunst paa Højdepunktet, og Kongen lod ham desuden rejse til Bremen for at male Hertug Frederik, den senere Frederik III (det legemsstore, dygtige Billede, c. 1645—46, ophængt i Tronsalen paa Amalienborg). Hans Ry bredte sig til Sverige, hvor man var ivrig for at holde paa ham, og hvor han virkede for Dronning Christina 1660—62 (to gode Portrætter af Dronningen, Uppsala Universitet, Skokloster, paa Grippsholm K. G. Wrangel).

Under Frederik III (i Kunstmuseet Portræt af Kongen, deponeret paa Aalborg Museum) bevarede han Kongegunsten, ogsaa Dronningens (i hendes Bo fandtes adskillige Arbejder af W.: Dronning Sofie Amalie etc., endog et Portræt af W.'s, vistnok tredie Hustru), og efter Haelwegh's hans Svogers Død 1673 fik han dennes Løn som kgl. Kobberstikker. W.'s væsentlige Virke var Portrætkunsten, men han malede billige bibelske og historiske Billeder (der siges ogsaa Landskaber og Naturemorter; et Fiskebillede, dog ikke hjemlet, kom til Kunstmuseet i Kbhvn); 1656 malede han Alterbilledet (»Nadveren«) til Sorø Kirke, et af W.'s betydeligste Arbejder (med Rubens' »Nadver« som Forbillede); »Abraham og Melchisedek« i Frederiksborg Slotskirke henføres til W., ligesom »Scipio's Afholdenhed« i Königsbergs Museum. W. var i det hele en alsidig Mand: Udgiver, Oversætter (af Cats' »Den kristelige Hustru«) og Forfatter; i Tilknytning til Kobberstikkerkunsten malede han saaledes en Mængde Portrætter en grisaille til Gengivelse i Stik, de fleste nu forsvundne, enkelte i Kbhvns Kunstmuseum og Frederiksborg-Museet. Under sit Sorø-Ophold havde W. gjort talrige — og lange — Afstikkere til Kbhvn, som det synes noget paa Bekostning af hans Tegnelærergerning (en Vikar ansattes mod hans Ønske 1664); vistnok 1669 blev han bofast i Kbhvn og fik eget stateligt udstyret Hus i et af Byens fine Kvarterer, nær Børsen. Sammen med Karel v. Mander (med hvis Søster han var gift i første Ægteskab, og med hvis Sønneenke han indgik 3. Ægteskab 1679) indtog W. Førstepladsen i dansk Kunst i 17. Aarhundrede (endnu kan der være Usikkerhed med Hensyn til de to's Autorskab til visse Smaabilleder med blaa Baggrund); naar han vel ikke op til v. Mander i dennes Kulmination, staar han ham dog ved Siden i mange dygtige Værker og udmærker sig ved høj teknisk Kunnen.

Foruden alt nævnte ejer Kunstmuseet i Kbhvn det saakaldte »Selvportræt«. »Skitseret Herreportræt« og »Christian Reedz som Amor«; andre i Frederiksborg-Museet og paa Rosenborg; Rytterportrættet af Christian V i Gaunø-Samlingen (der tillige ejer »Ung Pige som Hyrdinde«, medens »Grev Ahlefeldt« 1924 erhvervedes af Frederiksborg-Museet); af de fire Billeder, W. malede af Griffenfeld, ses de tre paa Rosenborg (fra Schumacher Tiden), Universitetet og Frederiksborg-Museet; mange Portrætter rundt om paa Herregaarde. (Litt.: Fr. Beckett, »W.« i »Dansk Biogr. Leksikon« med der anført Litteratur; Karl Madsen, »Et og andet om W.« i Aargang II af Kunstmuseets Aarsskrift, der i samme og andre Aargange ogsaa indeholder Bidrag ved O. Andrup og Beckett).